-et lille prik med stor effekt   Sitemap
Main Menu
Forside
Gør en forskel - tilmeld dig
Donor-info
Giv blod - hvor og hvornår?
Spørgsmål & svar
Facts om blod
Presse
Webshop
Om os
Kontakt
Links
Spørgsmål og svar i forbindelse med at give blod

- hvis du har et spørgsmål, der ikke er besvaret her, er du velkommen til at kontakte os på:  This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it så svarer vi hurtigst muligt.

Hvad kræver det at blive bloddonor?
Du skal være mellem 17 og 60 år gammel, veje over 50 kg og generelt være sund og rask. 17-årige skal den første gang medbringe en underskrevet værgeerklæring, da man skal besvare en masse spørgsmål som i princippet kræver at man er myndig.Tager du medicin, eller har du været alvorligt syg, er du velkommen til at spørge os, om det står i vejen for, at du kan blive donor This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it . I karantænereglerne kan du ligeledes læse om, hvornår du ikke kan give blod, fx i forbindelse med rejser og sygdom.

Får man penge for at give blod?
Nej. Det er frivilligt at give blod, så udover den gode samvittighed og visheden om at have hjulpet et medmenneske i nød, får du ikke nogen belønning.

Hvad bliver blodet undersøgt for første gang?
Når du tilmelder dig som bloddonor, er det første, der sker, at du bliver indkaldt til en forprøve og et interview. Her skal du først besvare et spørgeskema, for at afdække, om der er noget i din livsstil eller sygdomshistorie, der er i vejen, for at du kan blive bloddonor. En sygeplejerske vil gennemgå spørgeskemaet med dig og evt. stille uddybende spørgsmål. Derefter tager vi tre små blodprøver, hvor din blodtype bliver bestemt og dit blods hæmoglobinværdi fastlagt (dvs. blodets indhold af ilttransporterende røde blodlegemer). Derudover testes blodet for HIV, Hepatitis B og C (dvs. leverbetændelsesvirus) og HTLV I/II (en sjælden virus, der kan forårsage leukæmi). Du får ikke resultaterne af prøverne, medmindre de ser mistænkelige ud - i hvilket tilfælde, der vil blive taget nye prøver. Det er vigtigt at pointere, at prøverne ikke bør erstatte egentlige sygdomstests. Hvis du har mistanke om at kunne være smittet med den ene eller anden sygdom, skal du, inden du melder dig som bloddonor, få taget prøver specifikt for disse sygdomme hos din egen læge.

Bliver mit blod testet, hver gang jeg giver blod?
Ja, blodet bliver kontrolleret hver gang - for både din og patientens skyld.

Hvad skal ens hæmoglobinværdi (blodprocent) være, for at man kan give blod?
Hæmoglobinværdien, tidligere kaldet blodprocenten, henviser til mængden af jernholdige ilttransporterende røde blodlegemer i blodet. Har du en lav værdi, kan kroppen transportere mindre ilt rundt til din krops celler. Hæmoglobinværdien skal være mindst 7,8 for kvinder og 8,4 for mænd, for at du kan give blod. Er værdien under disse tal, har du selv brug for blodet. Hvis du melder dig som donor, vil du som det første få målt blandt andet din hæmoglobinværdi. Her vil tappepersonalet vurdere, om du egner dig til at blive donor. Hvis din hæmoglobinværdi er for lav, vil det være for stor en belastning for din krop, at blive donor. Donorer, der ligger i den lave ende, får jerntabletter efter hver tapning, som det er nødvendigt, at de tager. Således sikrer vi, at værdien kommer hurtigt op igen.
Hvordan kan jeg vide, om jeg mangler jern?
Typiske symptomer på jernmangel er træthed og svimmelhed. Mange kvinder i den fødedygtige alder har forholdsvis lav hæmoglobinværdi (jernindhold i blodet). Derfor er det vigtigt at spise jernholdig mad, fx grønne grøntsager, rødt kød og bælgfrugter. Hvis du er bloddonor og får konstateret lav hæmoglobinværdi, er det vigtigt at tage de jerntabletter, du får udleveret i forbindelse med, at du giver blod. De kan være irriterende og give hård mave, hvis man glemmer at drikke lidt ekstra vand i den periode, man tager dem. De er dog vigtige, når man skal have gendannet sine jerndepoter og undgå mangeltilstand.

Hvordan holder jeg mig sund og rask som donor?
Som bloddonor er du i sagens natur allerede sund og rask - ellers kunne du jo ikke give blod. Men derfor er det alligevel en god idé, at være opmærksom på, hvad du selv kan gøre for at bevare det gode helbred. Det drejer sig om at spise godt, være aktiv i din hverdag og have et opmærksomt øje på din krops signaler om stress, overbelastning og sygdom. Læs mere på Sund donor.

Hvor meget blod giver man ved en tapning?
Du giver ca. 4,5 dl hver gang, du giver blod. Det svarer til ca. 7-9 % af din samlede blodmængde. Det afhænger af køn og fysisk størrelse. Kvinder har i gennemsnit ca. 5 liter blod, mens mænd har ca. 6,5 liter.

Hvor lang tid tager det kroppen at gendanne det blod, man giver?
Det tager max et døgn, afhængigt af dit væskeindtag, før blodvolumen er oppe på det normale. Hos de fleste mennesker er de røde blodlegemer i blodet gendannet i løbet af en måneds tid. Grunden til, at vi så ikke bare tapper donorerne hver anden måned, er, at gendannelsen af blod tærer på kroppens jerndepoter. Ved kun at tappe hver tredje måned sikrer vi, at alle, uafhængigt af, hvor hurtigt den enkelte får genopbygget sine depoter, er helt klar til at give blod igen. Det skal jo på ingen måde blive en belastning for kroppen at give blod.

Hvor lang tid tager det at give blod?
Alt i alt tager det ca. 20 minutter at give blod. Først skal du lige udfylde et helbredskema, så vi er sikre på, at du kan give blod den dag. Selve tapningen tager ca. 10 min. Bagefter er det vigtigt, at du hviler dig i fem minutters tid og snupper noget at drikke, så kroppen lige får lov til at opdage, at den har afgivet blod.
Hvor tit kan jeg give blod?
Du kan max give blod fire gange om året. Nogle vælger kun et give blod to eller tre gange, hvis deres hæmoglobinværdi ligger lidt lavt.
Kan jeg dyrke sport, lige efter jeg har givet blod?
Det er en god idé at vente med hård fysisk træning indtil dagen efter, du har givet blod. Kroppen skal lige have lov til at få blodvolumen op på normalt niveau igen, før den skal præstere. Derfor er det vigtigt at huske at drikke rigeligt, efter du har givet blod. Generelt nedsættes ens fysiske præstation lidt (ca. 5%) i dagene efter bloddonation.
Hvorfor skal man veje mindst 50 kg for at give blod?
Grunden til, at du mindst skal veje 50 kg, er, at vi max må tappe 13 % af din totale blodmængde. Vejer du under 50 kg, er de 4,5 dl, vi tapper, mere end 13 %, og det er altså  mere, end din krop kan undvære, uden at det belaster for meget. Derfor er vi strikse med at overholde vægtgrænsen. Hvis du hele tiden svinger lige omkring de 50 kg, er det måske bedst at vente, til du evt. vejer mere på et tidspunkt. Så er det ikke for hårdt for din krop, og du risikerer ikke at blive afvist, hver anden gang du bliver indkaldt til tapning.
Kan jeg give blod, selvom jeg kun er 15 år?
Desværre kan du ikke give blod, før du bliver 17 år. Det skyldes, at du som 15 årig stadig selv har brug for alt dit blod til at vokse og udvikle dig, og at det vil være for stor en belastning for kroppen at undvære de 4,5 dl blod, som den giver ved en tapning. Vi håber, at du stadig vil være interesseret, når du bliver 17 år og ser frem til at have dig som donor.
Kan jeg risikere at blive smittet med fx HIV ved at give blod?
Nej, man kan ikke blive smittet med hverken HIV eller noget andet ved at give blod. Der bruges engangskanyler hver gang og dit blod er således ikke i kontakt med noget som helst, der kan overføre smitte.
Jeg har tilmeldt mig som donor og har fået taget forprøver for en måned siden, men har hverken fået mit donorkort eller hørt noget fra jer. Har I glemt mig?
Medmindre prøverne viser, at noget ikke er som det burde være, så hører du først fra os igen, når det er tid til den første rigtige tapning. Det sker ca. to måneder efter prøverne. Vi blodtypebestemmer altid donorer to gange for at være sikre. Derfor udsteder vi først donorkort efter anden test, hvilket vil sige efter den første egentlige tapning. Derefter bestiller vi et kort til dig. Det udstedes hver d. 15 i måneden, og så tager det lige et par ugers tid til forsendelse.
Hvad kan jeg gøre for at undgå træthed efter at have givet blod?
Det er vigtigt at spise og drikke godt, før du giver blod. Så har kroppen "brændstof" til hurtigt at komme igang med gendannelsen af blodet. Derudover mister kroppen jo 4,5 dl væske, så det er ekstra vigtigt at drikke rigeligt med vand bagefter. Nogle donorer oplever træthed efter tapning, men ofte gælder det kun de første par gange, hvor kroppen stadig lige skal vænne sig til at give blod.
Hvordan kan det være, at homo - og biseksuelle mænd ikke må være bloddonorer?
Sundhedsstyrelsen har vurderet, at seksuel omgang mellem mænd udgør en øget risiko for overførsel af seksuelt overførte sygdomme, såsom HIV. Er du kvinde og har sex med en biseksuel mand, er din risiko for at blive smittet derfor også øget. Det kan virke som en meget hård og diskriminerende grænse helt at udelukke homo - og biseksuelle mænd plus deres partnere. Vi er dog nødt til så vidt muligt at sikre 100% sikkerhed for de patienter, der modtager donorblodet. De har første prioritet.
Må jeg give blod, hvis jeg har haft usikker sex?
Hvis du har haft usikker sex med en fast partner, hvor I ved, at I begge er HIV negative, så har det ingen betydning. Har du haft sex med en fremmed, er det vigtigt at denne person ikke hører under én af risikogrupperne. Risikogrupperne omfatter prostituerede, stiknarkomaner, HIV-positive, homo - og biseksuelle mænd, personer fra geografiske områder, hvor HIV forekommer udbredt i befolkningen, især områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Sydamerika. Har du haft usikker sex med en person fra én af disse grupper, skal du tage en HIV test og testes negativ samt vente i 6 måneder fra samlejet, før du giver blod igen. Derudover gælder det selvfølgelig om at bruge sin sunde fornuft og beskytte sig.
Jeg har lige fået lavet en tatovering. Har det nogen betydning?
Tatoveringer og piercinger, ligesom akupunktur udført af andre end læger og tandlæger, medfører seks måneders karatæne. Det skyldes, at når huden penetreres af en nål, udsættes kroppen for smittefare via nålen og under helingsprocessen. Derfor får man karantæne i et halvt år.
Må jeg give blod, når jeg er gravid?
Når du er gravid, har din krop selv brug for alt dit blod til at udvikle din baby. Du skal faktisk først være færdig med at amme, før du igen er klar til at give blod. Fortæl os din terminsdato, så vi undgår at indkalde dig til tapning, før du igen er klar, på  This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it .
Jeg kan godt lide at feste - drikke, ryge og tage stoffer. Er det så ok at give blod?
Det er ok at drikke alkohol som donor, så længe du ikke er påvirket, mens du giver blod. Der skal være gået 24 timer, fra du har røget hash, før du må give blod. Stoffer er ikke ok. Kokain fx medfører 6 måneders karantæne Stiknarkomaner udelukkes permanent fra bloddonation.
Må jeg give blod, når jeg tager P-piller?
De fleste P-piller er helt ok at tage. Der er dog én type, nemlig Dianemitte, som indeholder et hormon, der kan forvolde skade, hvis modtageren af blodet er en lille dreng. Derfor må man ikke give blod, hvis man tager disse piller.
Jeg er begyndt at tage blodtryksregulerende medicin. Har det nogen betydning?
Det er desværre ikke muligt at fortsætte som bloddonor, når du tager blodtryksregulerende medicin. Dog er du velkommen til at give blod igen 1 år efter endt behandling, hvis du på et tidspunkt ikke længere tager medicin.

Hvorfor måler I ikke blodtrykket før en tapning som før i tiden?
Der er flere grunde til, at vi ikke måler blodtrykket ved en tapning. Vi gjorde det før i tiden, men det resulterede i alt for mange fejlmålinger. Donorer kommer måske lige fra cyklen eller trapperne og er måske smånervøse for at skulle give blod, hvilket medfører et naturligt højere blodtryk. Så ved at måle dette risikerer vi at sygeliggøre helt raske mennesker og skabe unødig bekymring. Det kræver at donor har ligget helt afslappet i 10 minutter, før vi kan måle et reelt blodtryk, hvilket vi ikke har ressourcer til. Mange får målt blodtryk i andre sammenhænge, og derudover har et mildt forhøjet blodtryk ingen betydning for det at give blod.

Jeg tager penicillin for tiden - må jeg så give blod?
Penicillin medfører fire ugers karantæne fra den sidste dag, du tager det.

Findes der en oversigt over, hvilket medicin giver karantæne?
Ja. På www.medicin.dk kan du søge efter præparatets navn og se, hvorvidt brug har indflydelse på, om du må give blod eller ej.
Jeg har astma og har hørt, at jeg så ikke kan være donor. Er det rigtigt?
Det afhænger lidt af, hvor slem din astma eller allergi er, og hvad du er allergisk over for. Som hovedregel kan du ikke blive donor, hvis du er allergisk overfor fødevarer eller penicillin. Tager du medicin mod astma eller anden allergi, kan medicinen medfører karantæne i de perioder, du tager den. Dog er medicin i sprayform og inhallator ok. Er du i tvivl, så send os en mail på This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it , ring på 7010 6111 eller snak med én af vores sygeplejersker, når du møder op til prøvetagning.

Må jeg give blod, når jeg har Faktor V Leiden?
Faktor V Leiden er en ret normal genetisk betinget mutation i æggehvidestofferne i blodet, som kan have betydning for blodets evne til at størkne. 6,6 % af den danske befolkning har Faktor V Leiden - de fleste uden at mærke til det. Som bærer af denne mutation kan du have en øget risiko for at få blodpropper. Men medmindre du har haft symptomer i den retning, kan du sagtens give blod.

Må jeg give blod, når jeg lige er kommet hjem fra en rejse til Afrika?
Rejser til områder og lande med forhøjet risiko for malariasmitte, medfører 6 måneders karantæne fra din hjemkomstdato. Generelt gælder det for rejser til Afrika, Mellem - og Sydamerika, Mellemøsten, Indien, Sydøstasien og Asien. Men der er undtagelser inden for disse områder, se reglerne for Rejsekarantæner og Karantæneregler. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i karantæne, er du velkommen til at sende os en mail på This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it . Så opretter vi karantænen på dig, hvis det er aktuelt. Hvis du har haft malaria, er du desværre udelukket permanent som donor.
Min franske kollega arbejder i Danmark, men taler ikke dansk endnu. Kan hun give blod?
For at blive donor skal man have et dansk cpr nummer og desuden kunne forstå og udtrykke sig på dansk. Det er regler sat af sundhedsstyrelsen for at sikre, at donor kan forstå og besvare de skrevne helbredsspørgsmål korrekt og desuden kan kommunikere uden problemer og sproglige misforståelser med tappepersonalet. Da besvarelsen er meget personlig, er det ikke muligt at klare dette via tolk.

I am a foreign student who don't speak danish. May I give blood?
The Blood Banks in Denmark are regulated by Sundheds Styrelsen (Board of Health) under the Ministery of Health. They dictate that all blood donors must be able to read and speak Danish. The reason being, that all blood donors need to go through a written and oral interview in Danish. These regulations are meant to secure that blood donors understand all questions and are able to answer them correctly. They are also meant to prevent misunderstandings between the blood collecting staff and the donor. As the questions are of a personal matter, translators are not allowed. Any lack of understanding or misinformation may result in reduced safety both for the donor and for the recipients. It is therefore not allowed for the blood banks to make any exceptions. We are aware that many non Danish speaking people work and study in Denmark. Although we could use the blood, we are presently not able to include these individuals as donors. In case you stay in Denmark and do learn the Danish language, we naturally welcome you warmly as a donor.

Er der nogle regler for, hvor man må give blod?
Du må give blod, lige hvor det passer dig bedst. Der er både mulighed for at give blod i hospitalernes blodbanker, ved Den Mobile Blodbank, når den besøger byer, uddannelsessteder og større virksomheder rundt om på Sjælland. Dog er virksomhedsbesøgene forbeholdt ansatte, da de fleste virksomheder ikke ønsker, at udefrakommende kommer forbi for at give blod. Se her, hvor du kan give blod. Selvom du skal vælge ét sted at være tilknyttet, er du altid velkommen til at give blod et andet sted, hvis det lige passer dig bedre. Bor du uden for Region Hovedstaden eller langt fra en by, hvor Den Mobile Blodbank kommer, kan du på www.bloddonor.dk se en liste over hele landets tappesteder, og dermed finde det, der ligger tættest på dig.

Hvis jeg ønsker at skifte tappested, hvem skal jeg så kontakte?
Du er velkommen til at sende os en mail på This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it og fortælle os, hvor du ønsker at give blod. Så ændrer vi tappested for dig.

Hvad vil det sige at være udrykningsdonor?
Hver morgen får GivBlod bestillinger fra hospitalerne på det blod, de mangler, for at have fyldte depoter. For at imødekomme hospitalernes behov, ringer vi til de donorer, der er tilmeldt som udrykningsdonorer, for at høre, om de har mulighed for at hjælpe os samme dag. Som en service for disse donorer, der med så kort varsel river en time ud af deres kalender, tilbyder vi at hente og bringe dem i taxa fra deres arbejdsplads. Som udrykningsdonor er det derfor nødvendigt, at man arbejder i rimelig nærhed af et hospital (i det gamle Storkøbenhavn) og samtidig har så fleksibel en hverdag, at man kan smutte en times tid med kort varsel en gang hver tredje måned. De blodtyper vi typisk får bestillinger på er A og O, rhesus positiv og negativ. Andre blodtyper vil meget sjældent blive kaldt ud.

Jeg vil gerne være knoglemarvsdonor, hvordan tilmelder jeg mig? 
Du kan kun blive knoglemarvsdonor, hvis du allerede er bloddonor. Du er velkommen til at sende en mail på This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it . Så vil du, næste gang du giver blod, få taget en ekstra blodprøve, som bliver sendt ind til knoglemarvsregistret. Du vil herefter blive kontaktet, hvis der er brug for din hjælp. Læs mere om knoglemarvsdonation.

Jeg vil gerne være organdonor - er det også her jeg tilmelder mig?
Nej, bloddonation og organdonation er to seperate ting. Du kan tilmelde dig som organdonor på www.sundhed.dk 

Tilmeld dig nu