Blodområdet er i rivende udvikling, og det kommer til at påvirke Gentofte Blodbank. Forskere og læger finder (heldigvis) hele tiden nye veje til at hjælpe patienterne. Det betyder, at blodbanken gennem de seneste år har oplevet et stigende behov for plasma, som er en af de 3 blodkomponenter, der kommer ud af en fuldblodsportion, når den bliver delt. Plasma anvendes til fremstilling af medicin til en lang række patienter, for hvem det er livsvigtigt at få denne medicin.

I Danmark er vi velforsynende med fuldblod. Det er trygt, fordi vi har en meget sikker blodforsyning. Men mht. plasma er vi ikke på nuværende tidspunkt selvforsynende. Det ønsker vi at være i fremtiden. Derfor intensiverer vi nu plasmatapningerne (hvor det kun er plasmaet i blodet, der tappes) i Gentofte Blodbank, så der fra den 1. oktober 2018 kun vil blive tappet plasma i blodbanken.

Mere om plasmatapning

Har du lyst til at være med?

Vi har brug for mange nye plasmadonorer til Gentofte Blodbank, så hvis du har mod på noget nyt, så tøv ikke! Ring til os på 70 10 611 11 og hør nærmere.

Vil du gerne fortsætte som fuldblodsdonor?
Der vil naturligvis fortsat være brug for fuldblodsdonorer, og det kan sagtens lade sig gøre, at fortsætte som almindelig bloddonor, hvis du ønsker dette. Blot vil det så foregå på et andet tappested i nærheden af dig.

Ring til os på 70 10 61 11, så finder vi sammen en løsning, der passer ind i din hverdag.

Vi glæder os til at se alle vores Gentofte-donorer til tapning i fremtiden – uanset om det bliver som plasma- eller fuldblodsdonor!