Hvidovre blodbank har regionens nyeste og måske flotteste lokaler til donortapning. De blev officielt indviet i oktober 2013, og er indrettet efter alle kunstens regler – bogstaveligt talt. Kunstner Christina Bredahl Duelund har udsmykket Hvidovre blodbank bl.a. med nogle fantastiske lamper, der er inspireret af hvide blodlegemer – og efterhånden er disse specialdesignede lamper blevet blodbankens vartegn.

hvidovre_april_2015_1

I blodbanken på Hvidovre hospital er der tilknyttet ca. 5.000 donorer, hvoraf en del er donorer, som tidligere gav blod i Glostrup blodbank. De valgte heldigvis at følge med, da Glostrup og Hvidovre blodbanker fusionerede i oktober 2013.

Blodbanken har mange trofaste donorer, som bliver mødt med genkendelsens glæde af det dygtige tappepersonale, når de kommer til tapning. Alle er velkomne i de lyse og venlige omgivelser, hvor personalet sætter en ære i at give jer en god service og en god oplevelse – hver gang.

 

Bloddoner får tappet plasma på Hvidovre Hospital

De allerfleste donorer booker tid til tapning, og der er sjældent ventetid.

Hver uge tappes der ca. 225 bloddonorer fordelt på 125 plasmaferese- og 100 fuldblodstapninger.

Bloddoner får tappet plasma på Hvidovre Hospital

Der er åben for tapning alle ugens dage i følgende tidsrum:

Mandage 7.40-14.20

Tirsdage 7.40-18.20

Onsdage 7.40- 18.00 (efter 14.20 kun for plasmaferese-donorer med aftalt tid)

Torsdage 7.40-14.20

Fredage 7.40 til 12.20.

Du finder blodbanken i Vandrehallen på 1. sal mellem hovedindgangen og Center 1.

I parkeringskælderen ved Center 1 forefindes 6 P-pladser reserveret til bloddonorer med særlig P-tilladelse. P-tilladelsen udleveres enten i Informationen eller i blodbankens donorsekretariat mod fremvisning af bloddonorkort /ID. Det er også nemt at tage bussen til blodbanken. Buslinje 1A, 22 og 200S kører alle lige til hovedindgangen.

Hvidovre blodbank har endvidere en laboratoriefunktion, hvor der bl.a. måles hæmoglobin-værdier på alle donorer i Region Hovedstaden. I Enhed for donorhæmoglobin og jern vurderes donorernes hæmoglobin- og ferritinværdier, og sender ekstra jerntabletter til de donorer, der har behov herfor.

Blodbankens i alt 24 medarbejdere består af 1 ledn. bioanalytiker, 1 afd. bioanalytiker, 1 kontorassistent, 1 lægesekretær, 2 laboranter og 18 bioanalytikere. Vores medarbejdere har mange års erfaring med tapning af bloddonorer.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone