Torsdag den 14. juni er det International Bloddonordag, og i den forbindelse tilbyder vi alle bloddonorer at deltage i et festligt, hyggeligt og sjovt arrangement i anledning af dagen. Arrangementet kommer til at foregå i Glassalen i Tivoli.

Vi  begynder aftenen kl. 17.45, hvor Burhan G har lovet at give jer donorer en helt særlig oplevelse i form af en intimkoncert. Koncerten varer ca. 1 time, og Burhan G glæder sig til at spille for den gode sag.

 

Kl. 19.30 fortsætter dem, der har lyst (og som også har købt billet til dette) med forestillingen “Mor og far sidder i Grøften” i selskab med Anders W. Berthelsen, Peter Frödin, Kirsten Lehfeldt og Mia Lyhne. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt! Et vanvittigt sommershow med komik, musik, latter… og gys!

Skuespiller Peter Frödin fortæller på vegne af det humørfyldte kollektiv:

“Det er altså mistænkeligt, at folk altid er SÅ glade i Tivoli. Vi er en lille gruppe, der mener, at det i forbindelse med Tivolis 175-års jubilæum er på tide, at den sande historie om ”den gamle Have” kommer frem i lyset. Hvorfor står der altid en gruppe svenskere og skændes ude foran Grøften ved 22-tiden? Og hvad med rygterne om en gråmeleret dame, der går hvileløst rundt på rutsjebanens skinner om natten? Og hvorfor lugter Pantomimeteatrets personaletoilet altid som om, der lige har været nogen derude? Det er sgu da mistænkeligt… Vi er nogen, der mener, at noget ulmer under den pæne overflade. Der kommer til at rulle hoveder i sommeren 2018, når vi indtager Glassalen…”

Du kan naturligvis også vælge, at springe koncerten over og kun komme ind til forestillingen.

Med i købet af billetter til disse to arrangementer følger naturligvis også indgang til Tivoli hele dagen den 14. juni.

Alt dette får du til en god pris, fordi du er bloddonor og fordi vi gerne vil vise dig, at vi sætter pris på din gode gerning som bloddonor.

  • Kl. 17.45 intimkoncert med Burhan G – 125 kr. (før 225 kr.) inkl. gebyr

Bestil billetter her

  • Kl. 19.50 “Mor og far sidder i Grøften – 125 kr (før 225 kr). inkl. gebyr

Bestil billetter  her 

 

Vi glæder os til en festlig aften i godt selskab!