Onsdag den 24. og torsdag den 25. april blev en lang række jubilæumsdonorer (50, 100, 125, 150 og 175 gange) fra København, Helsingør og Hørsholm fejret ved at blive inviteret i Tivoli til forestillingen “Rytteriet” i Glassalen. Inden forestillingen holdt formanden for donorkorpset i København, Lisbeth van het Erve, en tale for donorerne, hvori hun takkede dem for deres store indsats gennem årene.

Den 25. april var 112 donorer, som havde opnået 100x jubilæum i 2018 inviteret til middag på H. C. Andersen Slottet i Tivoli inden forestillingen i Glassalen. Her modtog de Bloddonorernes æresymbol – Pelikanen, som gives til de bloddonorer, som opnår 100 tapninger.

Herfra skal lyde en stor tak til alle vores jubilæumsdonorer. I var med til at gøre det til et par virkelig festlige aftener!