Er du velegnet som plasmadonor?

I nedenstående beregner, kan du se, om du som udgangspunkt er velegnet som plasmadonor. Hvis ja, er det også vigtigt, at du har gode vener pga. tapningens varighed. Som plasmadonor kan du blive tappet helt op til 12 gange om året, da du ikke mister de røde blodlegemer.

TEST DIG SELV

Mand Kvinde

Vægt (kg):

Højde (cm):

Alder (år):

Din blodvolumen er:

Hvis dit tal er over 3900 og du har lyst til at give blod på en ny måde så henvend dig hos en af nedenstående blodbanker:

Gentofte: 70 10 61 11
Hillerød: 48 29 41 63
Hvidovre: 38 62 24 89
Rønne: 38 67 17 81

Grunden til at det kun er ovenstående blodbanker, som tapper plasma er, at der skal specielle maskiner til, som findes netop disse steder.

Antallet af almindelige blodtransfusioner har været faldende over de seneste år, og det betyder, at mængden af plasma fra fuldblodstapninger også har været faldende. Forbruget af plasma er dog i stigning, og derfor er der nu brug for flere donorer til specialtapninger.

Plasma anvendes blandt andet direkte til behandling af patienter. Eksempelvis gives det til patienter, som mangler flere af blodets størkningsfaktorer. Derudover forarbejdes plasma til forskellige lægemidler til patientbehandling. På nuværende tidspunkt er Danmark ikke selvforsynende med plasma. Det vil vi gerne være i fremtiden, og derfor øges antallet af specialtapninger, hvor kun denne ene blodkomponent tappes.

Bloddoner får tappet plasma på Hvidovre Hospital

Plasmaferese er en speciel tappemåde, hvor det kun er plasma, der tappes. Når blodet tappes, føres det over i en maskine, som ved hjælp af centrifugering deler blodet i plasma, røde blodlegemer og trombocytter. Plasmaet koncentreres og opsamles i en pose. Resten af blodet føres tilbage til donoren gennem tappeslangen. Vi tapper mellem 600-800 ml plasma. Det er vigtigt, at du drikker væske før, under og efter tapningen. Hele processen tager ca. 45 minutter. Kroppen gendanner hurtigt plasmaet. 

Læs mere om plasmatapninger

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone