Antallet af almindelige blodtransfusioner har været faldende over de seneste år, og det betyder nu, at der er brug for flere donorer til specialtapninger, så vi kan være selvforsynende med de øvrige blodkomponenter.

Trombocytter

Trombocytter er nødvendige for at stoppe en blødning. Patienter har derfor behov for transfusion med trombocytter, hvis de mister mange trombocytter i forbindelse med store blødninger, eller hvis de ikke selv kan danne trombocytter pga. leukæmi eller visse andre former for cancer.

Trombaferese er en speciel tappemåde, hvor det kun er trombocytter der tappes. Når blodet tappes, føres det over i en maskine, som ved hjælp af centrifugering deler blodet i plasma, røde blodlegemer og trombocytter. Trombocytterne koncentreres og opsamles i en pose sammen med en del af plasmaet. Resten af blodet føres tilbage til donoren gennem tappeslangen. Vi tapper ca. 250 ml. plasma. Det er vigtigt, at donor drikker væske under tapningen. Hele processen tager ca. 1½ time. Kroppen gendanner trombocytterne i løbet af nogle få dage.

Plasma

Plasma anvendes blandt andet direkte til behandling af patienter. Eksempelvis gives det til patienter, som mangler flere af blodets størkningsfaktorer. Derudover forarbejdes plasma til forskellige lægemidler til patientbehandling. På nuværende tidspunkt er Danmark ikke selvforsynende med plasma. Det vil vi gerne være i fremtiden, og derfor øges antallet af specialtapninger, hvor kun den ene blodkomponent tappes.

Ved en plasma-tapning er det kun plasmaet der koncentreres og opsamles. En plasmatapning tager ca. 45 min. og foregår ellers på samme måde som når der tappes trombocytter – se ovenfor.

Hvad kræver det?

For begge typer tapning gælder det, at det er vigtigt, at donor har gode vener pga. tapningens varighed. Som trombocytdonor og plasmadonor kan man tappes helt op til 10 gange om året, da man ikke mister de røde blodlegemer.

Hvis du har lyst til at give blod på en ny måde så henvend dig hos en af nedenstående blodbanker:

Gentofte: 38 67 31 08
Hillerød: 48 29 41 63
Hvidovre: 38 62 24 89
Rønne: 38 67 17 81

Læs mere om plasmatapninger

Knoglemarvsdonation

Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglernes hulrum. Vores knoglemarv indeholder stamceller, som er i stand til at udvikle sig til alle blodets celletyper: røde blodlegemer (transport af ilt), hvide blodlegemer (bekæmpelse af infektioner) og blodplader (trombocytter som medvirker til at standse blødning).En del af stamcellerne kan med simpel metode bringes til at vandre fra knoglemarven ud i blodbanen, hvor de kan opsamles direkte ved tapning fra en blodåre.

Hvis du tilmelder dig som knoglemarvsdonor, bliver du vævstypestemt og data bliver lagret på Rigshospitalet og i et verdensregister. For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor kræver det, at man har nøjagtig samme vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for at du engang bliver udvalgt ca. 1 promille.

Den største gruppe af patienter som bliver knoglemarvstransplanteret er patienter med blodkræft – heraf mange børn.

Bliv knoglemarvsdonor

Der er på verdensplan tilmeldt omkring 25 mio. knoglemarvsdonorer. På trods af dette, er det ikke altid, at man kan finde en egnet donor. Din tilmelding vil derfor være meget værdifuld!

Man skal være tilknyttet som almindelig bloddonor for at kunne blive tilmeldt som knoglemarvsdonor.

Hvis du vil registreres som knoglemarvsdonor/stamcelledonor kan du gøre det her 
Du kan også blot oplyse det næste gang du giver blod eller ringe til Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet på 3545 7844.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone