Donorblod bliver testet
Alt donorblod tappet i RegionHs blodbanker samles på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet og testes for de tre vigtigste vira, som kan smitte gennem blod: HIV, Hepatitis B og Hepatitis C. Som donor modtager du ikke svar på disse test. Medmindre at vi mod forventning finder smitte i blodet. Blodbankens testsystem er ikke 100 % sikkert. Derfor bør du undlade at give blod, hvis du har været udsat for smitterisiko.
HIV
HIV er et virus, der ødelægger kroppens modstandskraft (immunforsvar) mod infektioner. Hvis man ikke bliver behandlet, udvikles AIDS, som er en yderst alvorlig sygdom. Man kan være smittet med HIV i flere år og føle sig rask, men man kan alligevel smitte.
HIV smitter via:
- Samleje med en HIV smittet person
- Overførsel af smittet blod, fx ved brug af samme kanyle eller sprøjte i forbindelse med stiknarkomani eller injektion af bodybuildersteroider eller hormoner
- Fra smittet mor til barn ved fødslen
HIV smitter ikke ved almindelig social kontakt (i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen). Du kan ikke blive smittet ved at give blod, da blodbankerne anvender sterilt éngangsudstyr, herunder éngangskanyler.
Hepatitis C
Oftest forløber Hepatitis C uden sygdomstegn. I de fleste tilfælde udvikles herefter en blivende smittebærertilstand uden symptomer, hvor man fortsat kan smitte.
Hepatitis C smitter via:
- Langt overvejende ved blodoverførsel, fx ved at man har delt kanyle, piercingværktøj, tatoveringsnål eller akupunkturnål med andre.
Hepatitis B
Denne form for leverbetændelse fremkommer nogle måneder efter smitten, og den kan vise sig ved let feber, kvalme, madlede, gulsot, mørk urin og lys afføring. Leverbetændelsen kan vare en måneds tid. Sygdommen kan forløbe helt uden symptomer. Hos nogle heler betændelsen ikke fuldstændig op, men fortsætter i en blivende smittebærertilstand, hvor man fortsat kan smitte.
Hepatitis B smitter via:
- Seksuel kontakt, blodoverførsel og fra mor til barn ved fødslen (samme som ved HIV)
Giv ikke blod for at undersøge om du er smittet!
Undersøgelserne i forbindelse med blodtransfusion er ikke en garanti for, at blodet ikke kan smitte, da smitten ikke kan afsløres i den første tid efter smittetidspunktet. I denne periode kan blodet overføre de alvorlige sygdomme ved transfusion og dermed udsætte patienterne for smitte.
Falsk alarm
Ingen metoder er 100 % fejlfrie. De almindelige undersøgelsesmetoder for virus og virusantistoffer er så følsomme, at de i få tilfælde fejlagtigt vil give et udslag, selvom der ikke er tale om tilstedeværelse af virus. De kan sammenlignes med en meget følsom tyverialarm, som kan sætte i gang pga. en kat eller andet. Derfor bliver alle blodprøver, som har udvist positiv reaktion i den almindelige antistofundersøgelse, undersøgt nærmere med mere forfinede og ressourcekrævende metoder. Hvis disse metoder også udviser et positivt signal, beviser det tilstedeværelsen af virussmitte. Som donor får du besked, hvis der findes virus i dit blod.