Selvbetjening

Du kan let selv bestille tid til en tapning her. Så får du en tid, der passer dig, og du mindsker ventetid i blodbanken. Du kan også melde afbud eller udfylde donorspørgeskema.

Du er også altid velkommen til at ringe til vores donorservice på 70 10 61 11 for hjælp.

Problemer med NemID?

Hvis din computer, telefon eller tablet ikke kan logge på Donorportalen via NemID, kan det skyldes valg af browser.

Tjek her hvilke browsere, der er supporteret af NemID.

Udfyld spørgeskema

Donorspørgeskemaet skal udfylde hver gang inden en tapning. Du kan nemt og bekvemt udfylde spørgeskemaet hjemmefra, inden du ankommer til blodbanken.

Skemaet er tilgængeligt fra 24 timer før din bookede tid. På den måde undgår du at møde op forgæves, hvis der skulle være medicin eller lignende som gør, at du ikke kan give blod i en periode.

Hvorfor melde afbud?

Det er meget vigtigt for blodbanken, at du får meldt afbud, hvis du bliver forhindret i at møde op til aftalt tappetid. Helst gerne i så god tid, at vi kan nå at få en anden donor ind til at give den portion, som er beregnet til den videre patientbehandling. Hvis du skulle blive forhindret i at møde op til den bestilte tid, bedes du melde afbud her eller sende en mail

Det er også muligt at udfylde donorspørgeskema (dog tidligst 24 timer før tapning), ændre dine kontaktoplysninger og se dine hæmoglobinværdier fra tidligere tapninger.

Hvis du som donor ved Den Mobile Blodbank oplever, at der ikke er flere ledige tider, er du velkommen til at ringe til vores donorservice på 70 10 61 11.

Selvbetjening

Se mereSe mindre

Tappepause?

Dit helbred eller din livsstil kan være årsag til, at du ikke kan give blod enten permanent eller i en given periode.

Tjek reglerne og kontakt os på telefon 70 10 61 11, hvis du har spørgsmål.

Den Mobile Blodbank – kalender

Hver dag besøger Den Mobile Blodbank i RegionH lokalområder, virksomheder eller uddannelsessteder for at gøre det så nemt for donorerne som muligt at give blod.

Se i kalenderen hvornår Den Mobile Blodbank er i nærheden af dig.

Dine blodværdier

Som bloddonor mister du ca. 250 mg jern ved hver tapning. Jernmangel er meget udbredt, men det er heldigvis ofte let at behandle med jerntabletter. Hver gang du bliver tappet følger blodbanken dine værdier.

Gode råd til dig

Vi sørger for de bedste forudsætninger for en god tapning i blodbanken, men du kan også selv være med til at sikre, at det bliver en succes. Følg blodbankens 7 gode råd til dig, som er bloddonor.

Se filmen her

Blodbankchefens Hjørne

Er blod fra mænd bedre til patientbehandling end blod fra kvinder? Blodbankchef Morten Bagge Hansen opklarer mysteriet.

Morten Bagge Hansen, som er blodbankchef i RegionH, ved (næsten) alt om blod, bloddonation, bloddonorer og blodbanken. Vi har lokket ham til løbende at give jer donorer et indblik i, hvad der rører sig i blodbanken.

Se alle klip

Se mereSe mindre

Plasma, blodplader og stamceller

Antallet af almindelige blodtransfusioner har været faldende over de seneste år. Det betyder, at der er brug for flere donorer til specialtapninger, så vi kan være selvforsynende med de øvrige blodkomponenter.

Du kan også teste, om du selv er egnet som plasmadonor. Prøv plasmaberegneren.

Bloddonorjubilæer

Bloddonorernes æressymbol er en pelikan. Den får du som gave, hvis du som donor opnår flotte 100 tapninger gennem din bloddonorkarriere.

Men mindre kan også gøre det. For selvom bloddonation er frivilligt og ubetalt, så ønsker vi at anerkende din indsats som bloddonor udover den tak du får, hver gang du møder op. Vi markerer følgende bloddonorjubilæer:
10 x, 25 x, 50 x, 75 x, 100 x, 125 x, 150 x, 200 x 250 x og 300 x

Hvordan?

Se mereSe mindre

Det Danske Bloddonorstudie

DBDS er et forskningsprojekt, der skal virke til gavn både for bloddonorer og danske patienter i bekæmpelsen af sygdomme.

Der forskes i bloddonorers blod, som undersøges for biologiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme. Forskningen er baseret på frivillig deltagelse af danske bloddonorer.

Hvis uheldet er ude

Det er ikke farligt at give blod, og skader i forbindelse med bloddonation er heldigvis sjældne. Statistisk set skal du tappes 2.750 gange, før uheldet er ude.

De fleste skader kan betegnes som småting, hvor donor kan blive utilpas, eller der kan opstå en mindre blodansamling.

Hvis uheldet er ude, kan du f.eks. opleve at få kvalme, svede og måske endda besvime, hvilket kan forårsage andre skader. Dette sker sjældent, og sker det i blodbanken, står personalet klar til at hjælpe. Men sker det efter du har forladt blodbanken (hvilket er yderst sjældent), er det vigtigt, at du kontakter blodbanken med det samme eller alternativt ringer på 70 10 61 11. I fællesskab bliver der udfyldt en anmeldelse. Denne sendes til Bloddonorerne i Danmark, hvis generne ikke er forsvundet efter en uge.

Læs her hvilke udgifter der dækkes

Se mereSe mindre

Skift blodbank

Som bloddonor i RegionH kan du give blod i alle regionens blodbanker. Men du er tilknyttet et fast sted.

Meld tappepause

Dit helbred eller din livsstil kan være årsag til, at du ikke kan give blod enten permanent eller i en given periode.

Tjek reglerne og kontakt os på telefon 70 10 61 11, hvis du har spørgsmål.