Udvidet blodmatch
Som bloddonor har du måske oplevet at blive indkaldt til en ”reserveret tapning”, hvor blodet skal bruges inden for nogle få dage til en bestemt patient.
Reserveret tapning
Når blodbanken indkalder til reserverede tapninger, så drejer det sig oftest om, at der skal findes blod til to bestemte patientgrupper:
De patienter, som allerede HAR dannet antistoffer mod andre menneskers blodtyper (oftest fordi de har modtaget meget blod tidligere), og derfor skal have blod fra ganske bestemte donorer, som de ikke rammer med deres antistoffer. På den måde forebygger lægerne komplikationer ved transfusionen og sikrer, at blodet overlever i patienten.
De patienter, som lægerne forudser VIL danne disse antistoffer (oftest patienter, som har brug for at få blodtransfusion over længere tid – måske resten af livet), og som blodbanken derfor forebyggende udvider matchet af blodtyper til. Lægerne udvælger altså på forhånd nogle donorer for at undgå, at patienten ender i gruppe 1.
At blodbanken kun anvender reserverede tapninger til bestemte patienter handler om kroner og ører, lidt praktik og vigtigst – at det ikke er lige så nødvendigt ved almindelig patientbehandling. Har en patient eksempelvis brækket et ben og har brug for to poser blod og ellers ikke umiddelbart skal have blod igen, så gør det ikke noget, at patienten danner antistof. Men skal en patient have blod gentagende gange, så vil han eller hun også lettere danne antistoffer, og det vil gøre det sværere og sværere at finde det rette blod, som ikke volder komplikationer for patienten.
En portion blod fra en reserveret tapning behandles nøjagtigt ligesom enhver anden portion tappet blod. Den bliver smittescreenet, kontrolblodtypetestet og fraktioneret. Portionen bliver blot blokeret i systemet, så den ikke udleveres til en anden patient end den tiltænkte.
Hvad er et udvidet match?
AB0 og RhD (rhesus) er de klassiske blodtype-systemer, som vi i dag bruger til at bestemme en blodtype. Der findes 8 typer i alt, og allerede som 1-årig har vi dannet antistoffer mod de AB0 typer, vi ikke selv har. Det betyder, at disse typer altid skal respekteres ved transfusion. Men i virkeligheden er der en lang række andre blodtyper som kan have betydning. De kaldes fænotyper.
Hvor mange donorer der passer til hver patient afhænger af patientens blodtype og fænotyper. Hvis patienten ligner Hr. og Fru. Jensen, vil der være mange donorer, som matcher. Er man en sjælden fugl, er der færre donorer der passer. Her spiller etnicitet også en rolle, for blodtypen ligger i generne.
I RegionH er der ca. 70.000 bloddonorer, og på dem har blodbanken indtil videre udført en udvidet typebestemmelse på 15.000 donorer. De udgør en vigtig ressource, som lægerne kan trække på i patientbehandlingen. Ved en udvidet typebestemmelse kigger laboratoriet på genotyper. Lægerne har udvalgt 35 områder (gener), som har særlig betydning for 50 blodtypevarianter.
Udvidet blodmatch i fremtiden
I den ideelle verden ville alle donorer og alle patienter gennemgå et udvidet blodmatch. Så kunne lægerne parre blodtyperne på bedste vis. Det falder godt i tråd med udviklingen inden for personlig medicin.
Det danske blodbanksystem ligger i top-5 over blodbanksystemer i verden, som har flest donorer med udvidet blodtypebestemmelse. Formår vi i Danmark at få denne unikke ressource bedre i spil, vil det blive til stor gavn for patienterne på de danske hospitaler