Udvidet blodmatch

Når blodbanken indkalder til reserverede tapninger, så drejer det sig oftest om, at der skal findes blod til to bestemte patientgrupper:

De patienter, som allerede HAR dannet antistoffer mod andre menneskers blodtyper (oftest fordi de har modtaget meget blod tidligere), og derfor skal have blod fra ganske bestemte donorer, som de ikke rammer med deres antistoffer. På den måde forebygger lægerne komplikationer ved transfusionen og sikrer, at blodet overlever i patienten.

De patienter, som lægerne forudser VIL danne disse antistoffer (oftest patienter, som har brug for at få blodtransfusion over længere tid – måske resten af livet), og som blodbanken derfor forebyggende udvider matchet af blodtyper til. Lægerne udvælger altså på forhånd nogle donorer for at undgå, at patienten ender i gruppe 1.

At blodbanken kun anvender reserverede tapninger til bestemte patienter handler om kroner og ører, lidt praktik og vigtigst – at det ikke er lige så nødvendigt ved almindelig patientbehandling. Har en patient eksempelvis brækket et ben og har brug for to poser blod og ellers ikke umiddelbart skal have blod igen, så gør det ikke noget, at patienten danner antistof. Men skal en patient have blod gentagende gange, så vil han eller hun også lettere danne antistoffer, og det vil gøre det sværere og sværere at finde det rette blod, som ikke volder komplikationer for patienten.

En portion blod fra en reserveret tapning behandles nøjagtigt ligesom enhver anden portion tappet blod. Den bliver smittescreenet, kontrolblodtypetestet og fraktioneret. Portionen bliver blot blokeret i systemet, så den ikke udleveres til en anden patient end den tiltænkte.