Vi arbejder hver dag på højtryk for, at der skal være bloddonorer og blod nok til at foretage de nødvendige behandlinger af patienter på hospitalerne i Region H. Herunder kan du læse om, hvor stor betydning donorblod har haft for en række mennesker på et kritisk tidspunkt i deres liv.

Hockey med drengene endte med en helikoptertur til Rigshospitalet

Ole_Madvig_Hjorth_1

Det var sidst på eftermiddagen en varm forårsdag på Bornholm. Iført rulleskøjter, hockeystave og bar overkrop kørte Thomas, Anders og jeg mod min gamle folkeskole, hvor den absolut bedste hockeybane var. Hockeybane var måske så meget at kalde den, men asfalten var god til rulleskøjter, og der var to mål.

Humøret var højt, og kampen gik straks i gang, da vi trillede ind på skolen i Rønne. En legeplads dannede rammen på den ene side af banen og en masse faglokaler på den anden. En hoftehøj stenmur med store glasruder adskilte lokalerne fra skolegården. På trods af at jeg havde leget på den skole de sidste 15 år af mit liv, kunne jeg aldrig have forudset, hvad der ville ske efterfølgende.

Jeg rullede baglæns for at nå en aflevering fra Anders, som skulle retur, inden Thomas kom på plads i målet. Trods kyndige egenskaber på rulleskøjter fik jeg overbalance og væltede over en bænk, der stod foran muren. Jeg forsøgte forgæves at afværge mit fald ved at sætte venstre arm imod ruden. På film, når folk falder igennem ruder, knuses de i tusind stykker. Den dag fandt jeg ud af, at det altså kun er på film. Glasset skar min venstre arm op, og min biceps blev skåret i to dele. Mine nerver og min pulsåre røg også over.

Det er svært at beskrive, hvordan det føles at gå i panik. At gå i chok. Min reaktion var at køre rundt i cirkler, mens blodet fossede ud af mig. Jeg skreg alt hvad jeg kunne! Thomas reagerede hurtigt og fik mig lagt ned. Han bandt en T-shirt om min arm og bad mig holde den højt. I det samme kom min lillebror kørende rundt om hjørnet, og da han indså situationens alvor, løb han efter en telefon for at ringe 112 (det var før mobiler var hver mands eje). En pædagog fra SFO’en stødte til og hjalp Anders og Thomas. Ambulancen kom, og jeg blev kørt til Bornholms hospital. Hvad der skete der er stadig uklart for mig. Men jeg ved, at de proppede mig med morfin, for mit humør var i top og panikken og angsten væk.

En helikopter hentede min mor og mig og fløj os til Rigshospitalet. Operationen varede hele natten, og det lykkedes dem at redde mit liv. Min biceps blev syet sammen igen og pulsåren lappet med en blodåre fra mit lår. Den dag i dag har jeg nedsat følelse i venstre hånd som det eneste mén. Ud over en masse ar selvfølgelig. Mit blodtab var ifølge lægerne nok til, at jeg kunne være død op til flere gange, men takket være bloddonorer og alle de fantastiske mennesker, der hjalp til, er jeg i live den dag i dag. Jeg negligerede oplevelsen i mange år, og først da jeg blev far i 2007 brød uheldet igennem min ellers usårlige facade. Og trods den største frygt for nåle, er jeg i dag bloddonor.

Ole_Madvig_Hjorth_2

Bliv donor nu!

Pernille svævede mellem liv og død

Pernille Sahl, 38 år fra Ringsted har gennemlevet det, vi alle kun kan frygte – en trafikulykke, som nær havde kostet hende livet.

Pernille Sahl_redigeretlille

Ved ulykken bløder Pernille meget. Hun modtager i løbet af det akutte forløb 24 poser røde blodlegemer, 19 poser plasma og 4 blodpladekoncentrater, hvilket svarer til blod fra mere en 50 donorer. Faktisk begynder behandlingen med blod allerede på skadestedet. Akutlægehelikopteren medbringer blod, så Pernille kan få tilført blod, allerede mens hun stadig sidder fastklemt i bilen.En mandag eftermiddag i januar 2012 ændres Pernilles liv på et splitsekund. Hun er sammen med en kollega på vej hjem fra arbejde. De er lige ved at være hjemme, da kollegaen mister herredømmet over bilen, som styrer direkte mod et stort træ. Pernille når kun lige at tænke ”NEJ stop” inden alt omkring hende forsvinder.  Efterfølgende er alt sort, men hun kan høre stemmer, og hun er klar nok til at kunne oplyse politiet om navn og cpr. nummer, inden alt igen forsvinder omkring hende.

Pernille er hårdt kvæstet og bløder akut. En lægehelikopter bliver straks tilkaldt og ankommer kort efter til ulykkesstedet, hvor Pernille stadig sidder fastklemt i bilen. Det skal gå stærkt, hvis hun ikke skal forbløde. Pernille får 2 poser røde blodlegemer på stedet, bliver skåret fri og fløjet direkte til TraumeCentret på Rigshospitalet, hvor lægerne står klar. Her modtages hun og køres direkte på operationsgangen for at få stoppet blødning fra et brækket bækken og ben. Hun holdes i live med de mange blodprodukter. Faktisk bløder Pernille så meget, at hendes blod udskiftes med blod fra blodbanken mere end 4 gange.

Pernille indlagt på Riget

I løbet af de næste 48 timer gennemgår hun en række operationer. Hun har brækket ankler, ben, hofter, bækken, ribben, arm og skal igennem en langvarig genoptræning. Pernille beslutter sig dog med det samme for at holde fast i håbet og sætter sig et mål: Hun vil gå og tilbage til sin familie og hverdagen igen.

Efter ulykken ligger Pernille indlagt på Rigshospitalet i 2 måned, hvorefter hun overflyttes til Køge Sygehus i 3 uger. Det var ikke kun en svær tid for Pernille, men også for hendes mand Rasmus og deres tre små døtre som på daværende tidspunkt kun var 1 år, 3 år og 5½ år gamle. Pernille er i dag nået rigtig langt, men det har været en hård kamp med daglig genoptræning. Hun kan i dag køre bil, cykle og gå igen og er så småt begyndt at arbejde igen.

Pernille overlever ulykken, takket være et behandlingssystem som fungerer. Ikke mindst et blodforsyningssystem i verdensklasse, som gør, at der var blod nok til behandlingen.

Pernille Sahl fik blod fra over 50 bloddonorer, og dem vil hun gerne takke gennem denne hilsen – at fortælle sin historie.

Blod redder liv og vedholdenhed får livet til at gå videre.

Held og lykke Pernille og tak, fordi du delte din historie!

Bliv donor nu!

Pernillesahlmedsinepiger_600x600

Blod reddede Ninas liv

_DSC0647
Nina Zimmermanns historie herunder illustrerer fint, hvor vigtigt det er, at have et velfungerende donorkorps og blodbanksystem. Nina var højgravid, og alt forløb som det skulle. Hendes datter Ida på 3 år glædede sig til at blive storesøster. Pludselig steg Ninas blodtryk, og hun blev akut indlagt med svangerskabsforgiftning. På hospitalet vurderede de dog, at hendes tilstand var stabil.Da Nina vågnede næste morgen, sagde hun til personalet, at der var noget galt. Timerne gik, og da afdelingsjordmoderen kom, blev hun straks klar over, at der var noget helt galt. Men da var det desværre for sent….

Ninas blodtryk var steget så drastisk, at moderkagen havde revet sig løs. Iltforbindelsen til den lille pige som lå i hendes mave var blevet revet over. På grund af det høje blodtryk blev Ninas blodplader nedbrudt, og hun blødte fra et stort åbent sår der, hvor moderkagen havde siddet fast. Lægerne kunne ikke foretage kejsersnit, for så ville hun forbløde.

Nina måtte føde sin lille pige, velvidende at hun ikke længere ville være i live, når hun kom ud. Hun fødte en skøn pige, som blev lagt på hendes mave så fin og varm. Hun lagde hånden på hendes bryst og mærkede, at det lille hjerte ikke længere slog. Nina kunne være blevet liggende der med sin lille datter hos sig altid.

Men efter kort tid var hun nødt til at slippe hende, for hendes egen tilstand var kritisk. Nina svævede mellem liv og død og blev akut kørt på intensiv, hvor hun modtog 7 poser blod. De 7 poser blod er fra 7 mennesker, som hun i dag er evigt taknemmelig.

De reddede hendes liv!

Bliv donor nu!

_DSC0454

På Rigshospitalets Traumecenter bruges der hver dag meget blod. Hør overlæge Jakob Stensballe fortælle om, hvor vigtigt donorblod er for patienterne.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone