Et par spørgsmål, et lille prik i armen, 5-10 minutter på langs, lidt at drikke og du har givet blod!
diverse_10

Blodbanken i RegionH identificerer donorerne ved finger-id. Det gøres af sikkerhed for patienterne. Derfor er det vigtigt, at du medbringer gyldig legitimation første gang du kommer i blodbanken. Herudover skal du have læst nedestående materiale fra Sundhedsstyrelsen:

Før hver tapning skal du udfylde et elektronisk donor-spørgeskema, så vi sammen kan finde ud af, om du kan give blod den pågældende dag. Skemaet skal udfyldes i blodbanken første gang, men efterfølgende er det også muligt at udfylde på forhånd hjemmefra.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, kommer du ind til en kort samtale med en medarbejder fra blodbanken. I den forbindelse vil dit fingeraftryk blive aflæst og sat sammen med de udfyldte data. Herefter er du klar til at give blod. Vi tapper 450 ml. Samtidig bliver der taget blodprøver, så vi kan bestemme din blodtype, måle din hæmoglobinværdi og undersøge dit blod for HIV og Hepatitis. Du får IKKE tilbagemelding på disse undersøgelser, medmindre vi mod forventning finder uregelmæssigheder i dit blod.

Dagen efter kan du se din blodtype og dine værdier via Donorportalen, som også er stedet, hvor du kan bestille tid til næste gang og udfylde spørgeskemaet fremover.

Kontakt din blodbank direkte eller Bliv donor nu!

Har du jernmangel, vil du automatisk få tilsendt jerntabletter direkte til din bopæl.
Efter tapningen vil du blive tilbudt lidt at drikke. Det er vigtigt, at du også i timerne op til tapningen sørger for at få noget at spise og drikke.

Det er uhyre sjældent, at noget går galt under en tapning. Hvis du vil vide mere, så gå til Hvis uheldet er ude.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone