Blod redder liv

Vi arbejder hver dag på højtryk for, at der skal være bloddonorer og blod nok til at foretage de nødvendige behandlinger af patienter på hospitalerne i Region H. Herunder kan du læse om, hvor stor betydning donorblod har haft for en række mennesker på et kritisk tidspunkt i deres liv.

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer (erytrocytter) har form som en skive med en diameter på ca. 0,007 millimeter. De indeholder det røde farvestof hæmoglobin, som kan binde og dermed transportere ilt og kultveilte. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og trans-porterer det til vævene, hvor det afgives. Her optager de i stedet kultveilte, som transporteres tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Et rødt blodlegeme lever i ca. 120 dage. Hvert sekund dannes og ødelægges ca. 2 millioner røde blodlegemer.

Blodplader

Blodpladerne (trombocytter) er de mindste celler i blodet. De ligner søpindsvin med en diameter på ca. 0,003 millimeter. De lever kun i ca. 9 dage. Blodpladerne er med til at få blodet til at størkne. De har til opgave at tætne blodkarrerne, når der går hul på dem. De klistrer fast i små huller og lukker dem rent mekanisk og de aktiverer de koagulations- faktorer, som får blodet til at størkne.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer (leukocytterne) er kugleformede celler med en diameter på ca. 0,010 – 0,030 millimeter. Nogle typer har udposninger, der ligner og fungerer som fangarme. De er en vigtig del af legemets immunforsvar. De fungerer som kroppens ”skraldemænd” ved at optage og fjerne døde celler. De hvide blodlegemer transporteres rundt med blodet, men de opholder sig mest i vævene, hvor de udfører deres funktion.

Plasma

Plasma fylder ca. 2,5 liter. Det er en gullig væske, som består af 95 % vand med en saltkoncentration, der er meget lig havvands. Plasmaet indeholder mange forskellige æggehvidestoffer, fedtstoffer, sukker-stoffer, hormoner, vitaminer og affaldsstoffer, der transporteres rundt med blodet.