Det er naturligvis interessant at høre, hvad der sker med blodet, når man som bloddonor har givet en portion blod til patientbehandling.

Alt blod tappet i RegionH samles på Rigshospitalet, hvor det bliver testet og herefter delt i de enkelte blodkomponenter. Hver blodportion bliver delt i 3 blodkomponenter. Hermed kan man sige, at en bloddonation kan være med til at redde livet for 3 forskellige patienter. Når blodet er blevet testet og opdelt, bliver det kanaliseret tilbage til de hospitaler, som har brug for de pågældende blodkomponenter og -typer.

Det tester vi blodet for

En vigtig del af testningen af blodet er bestemmelse af blodtypen. Blodtypen testes naturligvis den første gang, man tappes som donor for at kunne give blodet til de rigtige patienter. Ved efterfølgende tapninger kontrolleres blodtypen igen for at sikre mod forbytning.

Foruden blodtype kontrolleres blodet for de smitsomme sygdomme HIV og hepatitis B og C. Der undersøges både for antistoffer mod virus, proteiner fra virus og for virus arvemateriale (RNA og DNA). Brugen af forskellige teknikker sikrer en meget følsom testning for at undgå overførsel af smitte.

Endelig undersøges blodet for indhold af hæmoglobin, som er det protein, der transporterer ilt i de røde blodlegemer. Undersøgelsen af hæmoglobin sikrer, at man som donor bliver kontrolleret ekstra, hvis man er ved at udvikle blodmangel (anæmi).

Ved hver tiende tapning og ved fald i hæmoglobin undersøges også kroppens jerndepoter i form af det protein, der kaldes ferritin. Hvis man som donor oplever, at ferritin falder, vil blodbanken anbefale og tilbyde jerntilskud.

Vi deler blodet i forskellige blodkomponenter

Ved centrifugering af blodposen, kan blodet skilles i forskellige lag. Efter en centrifugering vil de tungere bestanddele, som cellerne, ligge i bunden af blodposen, mens plasma vil ligge øverst. De letteste af cellerne (blodpladerne) vil befinde sig i overgangen mellem celler og plasma. Dette lag kaldes buffy-coat. Blodet er nu opdelt i tre lag: celler, buffy-coat og plasma.

Cellerne nederst i posen består hovedsageligt af røde blodlegemer. De føres med et pres på blodposen gennem en slange i bunden af posen over i en pose med saltvand og næringsstoffer og er herefter færdige til brug. Denne komponent er holdbar i 5 uger ved 4 graders C.

Buffy-coat´en forbliver i tappeposen og består af mange blodplader. Disse kan koncentreres yderligere ved endnu en centrifugering, hvorefter man ofte blander blodplader fra flere donorer og tilsætter en næringsvæske. Denne komponent er holdbar i op til 7 dage, når de opbevares i konstant bevægelse ved 22 grader C i særlige termostaterede skabe.

Plasma ledes gennem en slange øverst i posen over i en tom pose. Plasma er i frossen tilstand holdbar i mange måneder. Det plasma som ikke anvendes direkte til transfusion af patienter bliver sendt fra blodbanken til videre forarbejdning i medicinalindustrien.

blodvaerdier_1

Patienterne modtager blodet

Blodet anvendes til behandling af patienter på de danske hospitaler. Ingen drager økonomisk fordel af det blod der tappes.

Det bruges blodet til:

  • Akutte store blødninger – herunder trafikofre og kritiske fødsler
  • Operationer – eks. organtransplantation
  • Ved alvorlig blodmangel – især kræftpatienter

Den patientgruppe der modtager mest blod samlet set er kræftpatienter.

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer anvendes i forbindelse med større blodtab – eksempelvis ulykker og operationer. De anvendes også til patienter med forskellige blodsygdomme, hvor patienten har et nedsat antal røde blodlegemer. De røde blodlegemer har dermed en umiddelbar livreddende virkning.

Herudover er de også sikkerhedsnet ved mange komplicerede undersøgelser og operationer, som normalt ikke medfører større blødning, men alligevel er indgreb, som man ikke tør gennemføre uden at have blod på hylderne.

Blodplader

Blodpladerne anvendes ved større blødninger samt i behandlingen af kræftsygdomme – eksempelvis leukæmi, hvor behandling med kemoterapi kan medføre, at patientens knoglemarv bliver ødelagt, så patienten i en periode ikke selv kan danne nok blodplader. Mangel på blodplader medfører alvorlig blødningstendens.

Plasma

Plasma anvendes direkte til behandling af patienter, der mangler flere af blodets størkningsfaktorer (koagulationsfaktorer).  Det plasma der ikke anvendes direkte til patientbehandling forarbejdes videre til forskellige lægemidler – eksempelvis Albumin, der anvendes til erstatning for plasma ved større blodtab, gammaglobulin, der indeholder antistoffer og blandt andet anvendes ved behandling og forebyggelse af infektioner samt oprensende koagulationsfaktorer, der anvendes til behandling af blødersygdomme.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone