Kendte problemer ved online booking
Her får du en kort opdatering om nogle aktuelle udfordringer og forbedringer:
Blank skærm
Mange oplever desværre, at de slet ikke kan komme ind på den nye webbooking. De mødes af en blank skærm, enten med det samme de aktiverer linket, eller når de har tastet deres to-faktor kode. Leverandøren arbejder intensivt på at løse dette problem.
Antal tapninger stemmer ikke
Mange, der både giver fuldblod og plasma, undrer sig over at antal tapninger ikke tæller ”rigtigt” på webbooking. Alle tapninger før 31.05.23 tæller med, men efter 05.06.23 tæller webbookingen kun fuldblodstapninger med. Der arbejdes på at rette dette, så alle tapninger (inkl. plasmatapninger) tæller med. Antallet af tapninger i selve blodbankssystemet stemmer overens med antallet af donationer.
Spørgeskema kan ikke afsluttes
Hvis man oplever, at man ikke kan afslutte spørgeskemaet via webbookingen, må man desværre vente med at udfylde skemaet, til man kommer ned i blodbanken. Hvis man er i tvivl om pause-regler efter rejse eller hvilken medicin, der giver tappepause, kan man anvende links til dette fra hjemmesiden eller kontakte blodbanken.
Log ind med MitID
Der arbejdes på en løsning, så vi kan overgå fra den nuværende to-faktor indlogning, til MitID.
Ferritinværdier og grænseværdier
Visning af ferritin-værdier fra tapninger og grænseværdier for hæmoglobin er også et stort ønske fra blodbankens side, og dette har vi bedt leverandøren om at udvikle en løsning til.