”Der er desværre stadig nogle der oplever fejl ved log-in med MitID – der arbejdes fortsat på sagen og vi beklager”        Husk venligst at annullere din tid til tapning, hvis du bliver forhindret i at møde op.

Blodbankchefens Hjørne

Blodbanken ønsker at holde dig, som er bloddonor, så opdateret som muligt på, hvad der rører sig i blodbanken. Det kan være i forhold til ændrede regler, ændrede behov, forklaring af prioriteter mv.

Herunder finder du en række klip, hvor Blodbankchef Morten Bagge Hansen lader os komme lidt med ind bag facaden og fortæller om forskellige emner fra blodbankverdenen.

Skulle du have et emne, som du ønsker at Morten tager op, så send dit forslag til givblod.rigshospitalet@regionh.dk.

Bloddonation og sport

Sport og bloddonation går fint i spænd, så længe du lytter til din krop og vælger den type donation, som passer bedst til dine sportslige ambitioner. Blodbankchef Morten Bagge Hansen forklarer nærmere i denne video.

Mænd og kvinder

Blodbanken mangler mandlige donorer – men hvorfor? Det skyldes flere ting, bl.a. at vi i fremtiden gerne vil tappe kvindelige donorer mindre hyppigt. Hvis det skal lade sig gøre, er der brug for flere mænd til at tage over.

Tak

Hvordan ville coronakrisen påvirke blodforsyningen i Danmark? Det spørgsmål stillede Blodbankchef Morten Bagge Hansen sig selv i foråret 2020, men bekymringen blev gjort til skamme, da bloddonorerne beviste, at de stiller op selv i krisetider. I anledning af International Bloddonordag 14. juni sender han en stor TAK til alle bloddonorer.

Et udvidet blodmatch

For 5 % af patienterne er det normale blodmatch på blodtypen ikke nok, og her må blodbanken kigge på bloddonorernes undertyper. Blodtyperne ligger i dine gener, og derfor er det vigtigt, at donorerne afspejler samfundet ift. etnicitet. På den måde sikrer vi det bedste match for alle patienter.

Vigtigt at melde afbud

En af blodbankens største udfordringer er, når donorerne udebliver fra deres bookede tider. Så går der kuk i systemet, da der nøje regnes på, hvor meget blod, der er behov for til patienterne.

Hvis katastrofen rammer

Blodbanken er forberedt på en krisesituation. Her kan du høre, hvordan beredskabet er bygget op, og hvordan du som bloddonor bedst kan hjælpe, hvis en krise rammer.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Hvorfor er det vigtigt at spise og drikke i forbindelse med en tapning? Det forklarer Morten Bagge Hansen i dette afsnit af Blodbankchefens Hjørne. Og så kan du også blive klogere på, hvorfor du ofte møder chips, juice og sodavand i blodbanken.

Plasmatapninger

Bliv klogere på plasmatapninger og hør, hvorfor de er rigtig vigtige for vores blodforsyning. Du kan også selv prøve plasmaberegneren på plasmaberegneren.