Røde blodlegemer
De røde blodlegemer (erytrocytter) har form som en skive med en diameter på ca. 0,007 millimeter. De indeholder det røde farvestof hæmoglobin, som kan binde og dermed transportere ilt og kultveilte. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og transporterer det til vævene, hvor det afgives. Her optager de i stedet kultveilte, som transporteres tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Et rødt blodlegeme lever i ca. 120 dage. Hvert sekund dannes og ødelægges ca. 2 millioner røde blodlegemer.
Blodplader
Blodpladerne (trombocytter) er de mindste celler i blodet. De ligner søpindsvin med en diameter på ca. 0,003 millimeter. De lever kun i ca. 9 dage. Blodpladerne er med til at få blodet til at størkne. De har til opgave at tætne blodkarrene, når der går hul på dem. De klistrer fast i små huller og lukker dem rent mekanisk og de aktiverer de koagulationsfaktorer, som får blodet til at størkne.
Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer (leukocytterne) er kugleformede celler med en diameter på ca. 0,010 – 0,030 millimeter. Nogle typer har udposninger, der ligner og fungerer som fangarme. De er en vigtig del af legemets immunforsvar. De fungerer som kroppens ”skraldemænd” ved at optage og fjerne døde celler. De hvide blodlegemer transporteres rundt med blodet, men de opholder sig mest i vævene, hvor de udfører deres funktion.
Plasma
Plasma fylder ca. 2,5 liter. Det er en gullig væske, som består af 95 % vand med et saltindhold på 0,9 %. Plasmaet indeholder mange forskellige æggehvidestoffer, fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsstoffer, der transporteres rundt med blodet.
Falsk alarm
Ingen metoder er 100 % fejlfrie. De almindelige undersøgelsesmetoder for virus og virusantistoffer er så følsomme, at de i få tilfælde fejlagtigt vil give et udslag, selvom der ikke er tale om tilstedeværelse af virus. De kan sammenlignes med en meget følsom tyverialarm, som kan sætte i gang pga. en kat eller andet. Derfor bliver alle blodprøver, som har udvist positiv reaktion i den almindelige antistofundersøgelse, undersøgt nærmere med mere forfinede og ressourcekrævende metoder. Hvis disse metoder også udviser et positivt signal, beviser det tilstedeværelsen af virussmitte. Som donor får du besked, hvis der findes virus i dit blod.