Donation af plasma, blodplader og stamceller
Menneskets blod er et levende væv. Det består af celler (ca. 45 %) i en væske (ca. 55 %), som kaldes plasma. Det pumpes af hjertet rundt i karbanen. I gennemsnit har et menneske ca. 5 liter blod, svarende til ca. 7 % af et menneskes vægt.
Blodets celler dannes i knoglemarven. De fleste af æggehvidestofferne i plasma dannes i leveren. Blodets celler fylder i alt ca. 2 liter og består af ca. 25.000 milliarder røde blodlegemer, ca. 1.500 milliarder blodplader og ca. 35 milliarder hvide blodlegemer.
Plasma
Plasma anvendes blandt andet direkte til behandling af patienter. Eksempelvis til patienter, som mangler flere af blodets størkningsfaktorer. Derudover forarbejdes plasma til forskellige lægemidler til patientbehandling. På nuværende tidspunkt er Danmark ikke selvforsynende med plasma. Det vil vi gerne være i fremtiden, og derfor øges antallet af specialtapninger, hvor kun den ene blodkomponent tappes.
Ved en plasmatapning er det kun plasmaet, der koncentreres og opsamles. En plasmatapning tager ca. 45 min. Blodet føres over i en maskine, som ved hjælp af centrifugering deler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Plasmaet koncentreres og opsamles i en pose. Resten af blodet føres tilbage til donoren gennem tappeslangen. Vi tapper ca. 600 ml. plasma. Det er vigtigt, at du drikker meget væske både før tapning og under tapning. Kroppen gendanner plasmaet i løbet af kort tid.
For denne type tapning gælder det, at det er vigtigt, at donor har gode årer pga. tapningens varighed. Som plasmadonor kan du blive tappet helt op til 26 gange om året – med mindst 14 dages mellemrum. Årsagen til, at du kan blive tappet oftere, er, at du ikke mister de røde blodlegemer.
Man skal veje mindst 60 kg for at være plasmadonor.
Donation af plasma
Blodplader
Blodpladetapning foregår ved en speciel tappemåde, hvor det kun er blodplader, der tappes. Blodet føres over i en maskine, som ved hjælp af centrifugering deler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Blodpladerne koncentreres og opsamles i en pose sammen med en del af plasmaet. Resten af blodet føres tilbage til donoren gennem tappeslangen. Vi tapper ca. 250 ml. plasma. Det er vigtigt, at du drikker meget væske både før tapning og under tapning. Hele processen tager ca. 1½ time. Kroppen gendanner blodpladerne i løbet af nogle få dage.
Stamceller
Hvert år får mere end 150 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Det kan være meget svært at finde en stamcelledonor (tidligere kaldet knoglemarvsdonor) til en patient, da donorens og patientens vævstyper skal være fuldstændig identiske. Det er kun, hvis der er et match mellem dig og en patient, at du bliver indkaldt. Din tilmelding er ekstremt betydningsfuld.
Hvem kan blive stamcelledonor, og hvordan tilmelder jeg mig?
- Du skal være sund og rask
- Du skal være mellem 18 og 55 år
- Du skal veje mindst 50 kg
Når du er bloddonor, kan du blive stamcelledonor på to måder:
Tal med personalet i din blodbank næste gang du skal tappes. Så tilmelder de dig.
Eller meld dig som stamcelledonor på sundhed.dk. Ved tilmelding skal du besvare et spøgeskema og indsende et mundskrab med et simpelt kit, som bliver tilsendt med posten.