Hvem kan give blod til hvem
Ved en blodtransfusion er det meget vigtigt at kende såvel patientens blodtype som typen på donorblodet. Nogle blodtyper passer nemlig ikke sammen. I værste fald kan det være dødeligt for patienten, hvis der bliver givet blod med en forkert blodtype.
I ovenstående film kan du se, hvem der kan give blod til hvem.
Blodtypefordelingen
Måske har du en almindelig blodtype, måske har du en sjælden.
Uanset hvad – så er der brug for dit blod, når bare det er sundt.
Nogle vælger at springe over som bloddonor, fordi deres blodtype er så almindelig. Men det er netop de almindelige typer, der bliver brugt rigtig ofte, da der også er flere patienter med denne blodtype. Har du blodtypen 0-neg, som kun ca. 6 % af danskerne har, kan dit blod bruges til alle.
Vores blod er enten Rhesus negativt eller Rhesus positivt, og derudover hører det til i en af de 4 hovedgrupper: A, O, B eller AB.
Hvad er en blodtype?
Vi har forskellige typer blod, på samme måde som vi har forskellige øjen- og hårfarve. De forskellige blodtyper er arvelige. Blodbanken tjekker hvilken blodtype du har, første gang du giver blod.
Blodtyperne er karakteriseret ved, at de hver for sig har en særlig egenskab (antigen) i overfladen af de røde blodlegemer.
Man bestemmer derfor en blodtype ved at påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen. Antigenerne påvises ved reaktion med deres tilsvarende antistof. A antigener påvises således ved en positiv reaktion med anti-A og D antigener ved en positiv reaktion med anti-D. Undersøgelsen kaldes for en blodtype-bestemmelse.
Af blodtyper er det især blodtypesystem AB0 – kaldet A B 0 og D antigenet indenfor Rhesus-systemet, der har betydning ved blodtransfusion. Ved en blodtype forstår man derfor almindeligvis en angivelse af AB0- og Rhesus D typen, som f.eks. 0 RhD positiv eller A RhD negativ, eventuelt forkortet yderligere til 0 RhD pos og A RhD neg.
Udvidet blodmatch
Som bloddonor har du måske oplevet at blive indkaldt til en ”reserveret tapning”, hvor blodet skal bruges inden for nogle få dage til en bestemt patient.
Hvad testes blodet for?
Alt donorblod testes for de tre vigtigste vira, som kan smitte gennem blod: HIV, hepatitis B og hepatitis C. Men du må aldrig give blod, hvis du har været udsat for smitterisiko.
Selvom blodbanken har optimale muligheder for at undersøge blodet, så er testen ikke 100 % sikker. Smitte kan først påvises 10 dage efter, at den er pådraget. Det er derfor uhyre vigtigt, at personer, der har været udsat for smitterisiko, undlader at give blod. Er du det mindste i tvivl, bør du under alle omstændigheder undlade at give blod. Tag en snak i fuld fortrolighed – evt. telefonisk – med blodbankens læge (eller din egen læge) om, hvordan du bedst kan få afklaret din tvivl.
Hvad består blodet af?
Vores blod er et levende væv. Det består af celler (ca. 45 %) i en væske (ca. 55 %), som kaldes plasma. Det pumpes rundt i karbanen af hjertet. I gennemsnit har et menneske ca. 5 liter blod, svarende til ca. 7 % af et menneskes vægt.
Fra donor til patient
Hvad sker der med blodet, når du har givet en portion?
Alt blod tappet i RegionH samles på Rigshospitalet, hvor det bliver
testet og herefter delt i de enkelte blodkomponenter. Bagefter sendes blodkomponenterne retur til hospitalerne efter behov.
Dine blodværdier
Som bloddonor mister du ca. 250 mg jern ved hver tapning.
Jernmangel er meget udbredt, men det er heldigvis ofte let at
behandle med jerntabletter.
Hver gang du bliver tappet følger blodbanken dine værdier.
